Blog

Ullerød Løbet 2014 – Tilmeld dig hurtigst muligt…

GCC

Bedstetrædekonger

Så nærmer vi os et af forårets helt store klassiske motionsløb, nemlig Ullerød løbet, der igen i år er arrangeret af CC Hillerød. Bestyrelsen i Gentofte CC har i år udpeget en række løb, her i blandt Ullerød, hvor der opfordres til, at vi stiller med et så stærkt hold, som overhovedet muligt – hvilket på papiret unægteligt pisker ambitioner og forventninger i vejret.

Derfor vil klubben også gå forrest i bestræbelserne på, at realisere et godt hold og fremme den enkeltes motivation, ved at betale medlemmernes startgebyr i dette løb, mod at man naturligvis kører i klubtøjet.

Let afvikles søndag d. 4. maj kl. 9.00. Du kan læse mere og tilmelde dig løbet her; http://www.cchillerod.dk/ullerod/forside.html

I skrivende stund vil rygterne vide, at The Kornbeks, Linde og flere andre store maskiner stiller til start, men vi skal være mange flere end det, så vi kan være med til at præge løbet. For selvom at du synes, at formen måske ikke helt er der, dagen passer lidt skidt, din cykel er træt og hundrede andre dårlige undskyldninger, så er det, at du egentlig blot skal tage dig sammen, lukke r…. og få tilmeldt dig dette løb og være med fra start… for du ved jo godt, at det bliver top fedt, når Gentofte CC ruller sig ud!

I øvrigt er top otte i tirsdagens ‘Race tirsdag’ er selvfølgelig fuldstændigt selvskrevet i startopstillingen – det gi’r jo ligesom sig selv.

Don’t be square – be there!!

Gentofte CC